Relationer og fællesskaber spiller en afgørende rolle i vores liv. De giver retning, støtte og en følelse af at høre til. Desværre er det ikke alle, der er en del af samfundets fællesskaber.
Fællesskabsmålingerne fra 2017 og 2022 viste, at en betydelig del af befolkningen føler, at de lever udenfor eller på kanten af samfundets fællesskaber. Det har negative konsekvenser – både for den enkelte og for samfundet som helhed.
Den nyeste undersøgelse, Fællesskabsmålingen 2025 – Veje ind og ud af social eksklusion, giver et detaljeret landkort over de veje, omveje og vendepunkter, der former menneskers muligheder for at deltage i fællesskaber.
De 69 interviewpersoner, der har deltaget i undersøgelsen, giver os en unik indsigt i deres veje i livet og viser os, at menneskeliv går op og ned.
Alle tre udgaver af Fællesskabsmålingen kan hentes nedenfor. Du kan downloade hele rapporten eller en komprimeret version.