Om donationen
Denne donation går til projektet SOLO (Sammen Om Live-Oplevelsen), der handler om at tilbyde gode musikoplevelser til sårbare unge, som elsker musik, men som ikke føler sig trygge i musikkens vanlige live-rammer. En professionel musiker giver koncert i mindre overskuelige fællesskaber på fx botilbud, væresteder og frivilligcentre. Med denne donation kan der afholdes 100 koncerter rundt om i landet i 2025.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- ROSA
- Støttet beløb
- 100.000 kr., år 2024
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet fortsætter i 2026 gennem et samarbejde med Augustinusfonden. Samarbejdet med Levende Musik i Skolen har medført, at de som organisation allerede har samlet formatet op. I 2026 og frem vil de fortsat tilbyde koncertformatet til udskoling på specialskoler og lignende. Der er som minimum tre spillesteder/kulturhuse, der har planer om at tilbyde koncertformatet fremadrettet. Koncertformatet benyttes i flere kommuner med variationer af kultur på recept eller Kulturpasset.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
I 2025 har vi afholdt de planlagte 100 koncertbesøg. Tilbagemeldingerne er fortsat positive, og stederne, der har modtaget koncerterne, melder, at de gerne vil fortsætte med at modtage tilbuddet. Der er indsamlet data fra stederne, som skal bruges til at understøtte behovet for konceptet fremadrettet. Den planlagte følgeforskning er i 2025 sat i gang i et samarbejde med Augustinus Fonden og Aalborg Universitet. I 2026 udkommer en rapport med resultaterne.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Umiddelbart kan vi ikke se hvordan vi kan benytte den tid der er til rådighed mere effektivt.
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet