Om donationen
Bedre Psykiatri Gentofte tilbyder samtalegrupper for pårørende og forældrenetværksgrupper, som ledes af en professionel terapeut. Grupperne skal hjælpe og yde støtte til pårørende i familier med personer med psykiske problemer, som oplever en hverdag med store udfordringer og pres pga. den syge pårørende. Med donationen kan Bedre Psykiatri Gentofte afholde informationsmøde med oplæg om typiske pårørende/forældreproblemstillinger i familier med psykiske problemer og oprette seks nye samtalegrupper i de kommende år.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- BEDRE PSYKIATRI – Gentofte lokalafdeling
- Støttet beløb
- 132.000 kr., år 2022
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne, Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Som nævnt overnfor fortsatte tre af grupperne som selvkørende grupper.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
I perioden januar 2023 - juni 2025 arrangerede vi 8 pårørendegrupper - 5 forældrenetværksgrupper for forældre til psykisk sårbare teenage børn - og 3 "almindelige" samtalegrupper, dvs pårørende til voksne psykisk såbare. 5 af gruppeforløbene var på 8 møder, 1 på 6 møder og 2 på 5 møder. Alle grupperne blev faciliteret af en terapeut. 3 af grupperne fortsatte efterfølgende som selvkørende grupper. Alle gruppeforløb blev evalueret efterfølgende med generelt positive tilbagemeldinger.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Terapeuterne valgte selv deres egne temaer for møderne.
Efter hver pårørendegruppe har vi bedt deltagerne om en evaluering, Herigennem har vi kunnet vurdere terapeuterne undervejs. Evalueringerne på anonymiseret form blev delt med terapeuterne. Evalueringerne gjorde det muligt at justere fremtidige samtalegrupper.
Vi promoverede pårørendegrupperne bl.a. ved mail til medlemmer, ved annoncering på Facebook og ved mail til tidligere ventelister
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle