Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Podcast om følelser-udbredelse

Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark

Om donationen

Denne donation går til udvikling og udbredelse af podcasten ”Totalt normalt” til unge i Region Syddanmark. Podcasten handler om følelser og vil sætte fokus på vigtigheden af at sondre mellem almenmenneskelige følelser og psykisk sygdom. Der er fx forskel på at være trist og at have en depression. Hvert afsnit i podcasten formes som en samtale mellem to unge, en psykolog og en vært. De unge fortæller bl.a. om, hvordan de har oplevet og håndteret bestemte følelser, mens psykologen perspektiverer samtalen. I podcasten får unge viden om følelser og råd til, hvordan man kan rumme og håndtere dem på en god måde. Samtidig bliver de mindet om, at de langt fra er de eneste, der indimellem kæmper med svære følelser. Podcasten vil blive udviklet og produceret af teamet bag Mindhelper.dk i samarbejde med fem unge i alderen 18-20 år med forskellige baggrunde.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark
Støttet beløb
276.500 kr., år 2024
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er i gang med en anden podcast, som bygger på alle vores erfaringer - herunder resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse med respons fra mere end 100 respondenter. Flere af de medvirkende indgår som kilder i andre formater på Mindhelper.dk. Desuden har vi indlejret lydbidder fra podcasten rundt omkring i vores artikelunivers og brevkasse.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
I forhold til udbredelse til unge i Region Syddanmark er vores annoncer blevet set 486.771 gange, hvilket i sig selv er et højt og flot tal. Men det har været svært at konvertere de sete annoncer til faktiske lyttere. Vores overvejelser omkring det kan I læse mere om i vedhæftede proces- og evalueringsrapport. Vi er kommet i mål med både happenings på tre forskellige skoler i Region Syddanmark. Det samme gælder for vores mailkampagne, som har ført en del materialebestillinger med sig.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er lykkedes med at få mange ind på Spotify, men det har været sværere at få dem til at afspille de enkelte episoder. Vi vurderer, at det skyldes, at den visuelle identitet ikke har været fængende nok og gjort det tydeligt, at de 10 unge er en kæmestor del af formatet. Enten skulle vi have filmet eller taget flere billeder af de medvirkende, sådan at deres ansigter kunne have været en del af det visuelle udtryk. Havde vi filmet, kunne vi også have udkommet med podcasten på f.eks. YouTube.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet