Om donationen
Donationen går til at udbrede og forbedre livskvaliteten for ældre og demente ved hjælp af musikalsk teater. Teaterforeningen har udviklet et musikalsk teater til ældre og borgere med demens på plejehjem. Det skaber stor tryghed for beboerne, at de forbliver i vante omgivelser, mens de oplever teaterstykket. Musikken, kostumerne, sproget og begivenhederne er fra plejehjemsbeboernes ungdom, og undervejs aktiveres de ældres krop og sind. Med donationen kan der gennemføres 30 musikteaterforestillinger på plejehjem rundt om i hele Danmark. Det forventes, at 2.000 personer vil komme til at opleve forestillingen.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Teater V
- Støttet beløb
- 487.500 kr., år 2025
- Delmål
- Alle ældre med
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
De meget positive tilbagemeldinger vi får er uvurderlige, og alle som en ytrer de ønske om, at vi kommer igen. Udfordringen ligger dog stadig i det økonomiske, da midlerne er små ude på plejehjemmene. Vi oplever et kæmpe behov, så vi vil fortsætte vores arbejde og håber på fortsat at kunne donere og bidrage med glæde, musik og nærvær i trygge rammer - med støtte fra Fonde.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Det er med dyb taknemmelighed fra os og de beboere der har fået glæde af vores musikalske forestillinger på 30 plejehjem rundt om i DK. Vi har oplevet stor lettelse fra plejehjemmene over ikke at skulle bruge tid, kræfter og økonomi på den administrative del. Samt de mange fantastiske tilbagemeldinger på konceptet og den tryghed det skaber, at vi kommer ud og spiller for dem i eget hjem. Vi har desuden kun fået stor ros over den kæmpe glæde, nærvær og fællesskab de har oplevet. (Se vedhæft)
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
I nu 15 år har vi finpudset, forbedret og videreudviklet vores koncept, så det er skræddersyet vores publikum. Vi skal være 100% tilstede for vores målgruppe for at mærke dagsformen: Hvor meget eller hvor lidt de kan modtage i dag? Kan vi komme tæt på dem? Tage ham i hånden? Er der overskud til at kaste en bold til beboeren eller grine sammen af en replik. Det gør, at vi ved HVER forestilling skal evaluere tempo, lydniveau og interaktion, og det gik over al forventning.
Delmål
Alle ældre med
Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at ældre i sårbare positioner trives og ikke føler sig begrænset i at leve det liv, de gerne vil.
Mere om vores fokusområde Alle ældre med