Om donationen
Donationen skal bruges til et projekt for pårørende til selvmordstruede, der skal ruste dem, så de bedre er i stand til at støtte deres nære, som er i risiko for at begå selvmord. Forældre til børn og unge, der prøver at begå selvmord, er tit dybt chokerede og handlingslammede over alvorligheden af deres børns uventede handling. Det samme gælder for ægtefæller og samboende partnere til personer efter selvmordsforsøg. Ambitionen med dette projekt er at støtte og mobilisere de pårørende. Projektet vil udvikle og teste en metode baseret på psykoedukation, der er rettet mod at forbedre både de pårørendes og den selvmordstruedes mentale helbred. Hvis resultaterne er positive, er målet at gøre værktøjet tilgængeligt for alle, som ønsker at bruge det. Udover Annette Erlangsen indgår professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København, og professor Keith Hawton, University of Oxford, i forskergruppen.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Forskningsprojekt
- Modtager
- Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København
- Støttet beløb
- 3.880.828 kr., år 2017
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Hjemmesiden eksistere og vil blive viderført. Der er link til den fra relevante steder, f.eks. www.selvmordsforebyggelse.dk. Vi planlægger at melde den ud med jævne mellemrum.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi udviklede en hjemmeside til forældre af børn med selvmordshandlinger. Dette er en udfordrende situation og forældre har brug for viden hurtigt. Vi benyttede os af brugerinddragelse og videointerviews med personer med egne erfaringer. Disse bliver gengivet på hjemmesiden. Hjemmesiden er blevet evalueret af forældre af børn med selvmordshandlinger og fundet tilgængelig samt med nyttig viden.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Det var svært at finde forældre der kunne være med til at evaluere hjemmeside. Vi må konstatere at forældre til børn med selvmordshandlinger er yderst pressede på tid og derfor ikke har overskud til at deltage i forskningsprojekter. Vi tænker derfor at det var klogt at fravælge en decideret RCT-baseret effektevaluering til fordel for et feasiblity-studie, som netop er blevet publiceret.