Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Lyst til læring - Sjælland

Red Barnet Ungdom

Om donationen

Andelen af unge, der tager folkeskolens afgangsprøve eller fuldfører en ungdomsuddannelse, er væsentligt lavere for børn af ufaglærte og børn med ressourcesvag baggrund. Det faglige efterslæb ses allerede i grundskolen, og derfor er det vigtigt at sætte ind tidligt med skolerettede indsatser. Med donationen vil Red Barnet Ungdom oprette læringscaféer, hvor børn og unge, som ikke kan få støtte hjemme på grund af manglende faglige ressourcer, sproglige udfordringer eller manglende interesse for skolen i hjemmet, kan få hjælp til skolearbejdet. Indsatsen skal styrke udsatte børns faglige selvtillid, lyst til læring og trivsel, så de har bedre forudsætninger for at få det liv, de ønsker sig.
Region
Sjælland
Type
Projekt
Modtager
Red Barnet Ungdom
Støttet beløb
931.964 kr., år 2021
Delmål
Parat til uddannelse

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Læringscaféerne er etableret i tæt samarbejde med lokale samarbejdspartnere, som har bidraget til sparring og lokal forankring. Der har løbende været dialog med samarbejdspartnere såvel som lokale puljer om lokal forankring af læringscaféerne. På trods af denne indsats har det, grundet udfordringer forbundet med drift af aktiviteterne, ikke været muligt at opnå varig økonomisk forankring i kommunerne i Region Sjælland.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
I projektperioden er der indgået samarbejder om 28 læringscaféer, hvoraf 9 har været aktive. I alt har hhv. 85 frivillige og 84 børn og unge deltaget i aktiviteterne. I perioden har 99 % af de adspurgte børn givet udtryk for en positiv faglig, personlig eller social udvikling ved at deltage i læringscaféerne. Dette indikerer, at indsatsen har den ønskede effekt for målgruppen, men at projektets rækkevidde har været lavere end forventet, primært som følge af udfordringer med frivilligrekruttering

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
For at imødegå udfordringerne med frivilligrekruttering har vi forsøgt at afsøge rekrutteringsgrundlaget og etablere nye samarbejder i andre byer, men med begrænset effekt. De gennemførte aktiviteter har dog gjort en stor forskel for børnene. En frivillig udtaler: Vi har en elev, som har store udfordringer fagligt, og i seneste læringscafe tog [frivillig] ham i hånden og hjalp eleven 1-1 med blandt andet lektier og læsning, hvilket gav sindssygt meget for hende og eleven både socialt og fagligt.

Delmål

Parat til uddannelse

Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet – både økonomisk og socialt. Vi vil sætte ind før problemerne opstår og arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.
Mere om vores fokusområde Parat til uddannelse