Om donationen
Denne donation går til at give forældre, der mister et spædbarn, mulighed for en smuk og værdig afsked med deres barn. Hvert år oplever over 1.000 forældrepar at miste deres spædbarn umiddelbart før, under eller efter fødslen, og det kan få alvorlige følger for deres trivsel og livskvalitet. MindMyAngel samarbejder med sundhedspersonalet på landets fødesteder, og frivillige hjælper med at sy englekjoler, sov-sødt-poser mv. af brudekjoler, som de får doneret. Mange af de frivillige har selv oplevet at miste et spædbarn, og indsatsen hjælper til at skabe et særligt fællesskab blandt både frivillige og forældre, hvilket også bidrager positivt i sorgprocessen.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- MindMyAngel
- Støttet beløb
- 730.000 kr., år 2023
- Delmål
- Andet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Omfanget og den samfundsmæssige betydning af vores indsats kræver faste ressourcer. Vi har oplevet, at det er en udfordring at forankre projektet. Vi har dog sikret driftsfinansiering for ét år frem samt midler til en målrettet markedsføringsindsats. Projektet har stor opbakning fra frivillige, familier og civilsamfundet. Vi arbejder fortsat på at sikre langsigtet økonomisk bæredygtighed, så indsatsen kan fortsætte og udvikles til gavn for endnu flere.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet har i høj grad indfriet sine mål. Vi hjælper årligt mere end 500 familier med at give deres barn en smuk og værdig afsked og understøtter samtidig sundhedspersonalet i en svær opgave. Vi har opbygget et stærkt landsdækkende fællesskab af frivillige og donorer, som finder mening gennem deres indsats. Vores rækkevidde er vokset markant, og vidner om, at vi hjælper og støtter langt flere mennesker gennem viden og aftabuisering af spædbarnsdød.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
De valgte aktiviteter har i høj grad været de rigtige. Indsamling og omsyning af brudekjoler sikrer, at familier kan tage afsked med værdighed, mens fællesskabet for frivillige, donorer og sundhedspersonale skaber engagement og handlekraft. Sundhedspersonalet oplever konkret støtte. Undervejs justerede vi projektets plan, da det faglige niveau blandt sundhedspersonalet havde flyttet sig. I stedet undersøgte vi forældres oplevelser. Den viden og indsigt har styrket projektets videre udvikling.