Om donationen
Slagelse Kommune modtager donationen til et projekt om ensomhed. Planen er at uddanne unge og voksne, som selv kæmper med ensomhed, til at være noget for ensomme ældre. Projektet vil inddrage kommunalt ansatte, frivillige, det lokale erhvervsliv, en lang række patient- og pårørendeforeninger samt en ensomhedskonsulent, en demensklovn, spisevenner, børnehaver m.fl.- Region
- Sjælland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Slagelse Kommune
- Støttet beløb
- 500.000 kr., år 2018
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Unge, Kvinder, Mænd, Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi har i hele projektet haft fokus på ikke at opstarte nye tilbud til ensomme borgere, før der var en plan for forankring.
De fleste aktiviteter er forankret i eksisterende foreninger/aktivitetscentre med frivillige som drivkraft.
For første gang har vi også haft samarbejde med LOF, hvor vores nye sangkor er forankret med opstart i 2022.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
På grund af COVID fik vi ikke indfriet alle vores målsatte aktiviteter, idet COVID skabte frygt hos de ældre for deltagelse i aktiviteter i store perioder. Til gengæld blev der løbende skabt andre nye fællesskaber til glæde for ensomme borgere.
Det er ikke muligt for os at svare på om målet med nedsættelse af ensomhedsprocenten fra 8,8 til 6,0, idet vi stadig afventer tallene fra Sundhedsprofilen 2021. Der er i vid udstrækning gennemført samtaler med ensomme borgere.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Nej som situationen har været med COVID synes vi selv, at vi har lavet rigtig mange dejlige nye tiltag, som er kommet rigtig mange til gode.
Vi ville gerne have haft uddannet en demensklov, men det viste sig desværre, at mange af de ældre på plejecentrene var bange for klovnen. derfor valgte vi ikke at gå videre med dette tiltag.
Delmål
Fællesskaber for alle
Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle