Om donationen
Red Barnet Silkeborg afholder familielejr i 2025 for familier i udsatte positioner, der har brug for et pusterum fra hverdagen, og som ellers ikke ville komme på sommerferie. Frivillige planlægger aktiviteter, handler ind til hele ugen og leger med børnene, så der er mulighed for, at forældrene kan lære hinanden at kende på tværs. Det kan skabe relationer, som både børn og voksne i familierne kan få glæde af efter ferielejren. Med donationen ventes 36 børn og 24 voksne at få en god sommerferieoplevelse.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Red Barnet, Silkeborg Lokalforening
- Støttet beløb
- 82.500 kr., år 2024
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi vurderer, at projektet i høj grad er lykkedes med at blive forankret. Familiesommerlejren er en tilbagevendende aktivitet i R.B. Silkeborg og er tæt forbundet med vores oplevelsesklub, hvor familierne mødes gennem hele året. Lejren bygger videre på allerede etablerede relationer mellem familier og frivillige. Projektet er organisatorisk forankret i lokalforeningens frivilliggruppe og planlægningen varetages af frivillige med erfaring i at arrangere aktiviteter for familie i udsatte positione
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målet blev i høj grad indfriet. Sommerlejren gav familierne en fælles ferieoplevelse, som mange ellers ikke ville have haft mulighed for. Børn og voksne deltog i aktiviteter sammen og oplevede et stærkt fællesskab præget af omsorg og nærvær. Der opstod nye relationer mellem familierne, som fortsatte efter lejren. Flere deltagere gav udtryk for stor taknemmelighed og fortalte, at oplevelserne gav børnene minder og historier, de kunne dele med andre efter sommerferien.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Overordnet fungerede aktiviteterne rigtig godt, og deltagerne gav udtryk for stor glæde og engagement under hele lejren. Den fælles planlægning, de mange aktiviteter og det tætte samvær skabte trygge rammer og styrkede fællesskabet mellem familierne. Vi vurderer derfor ikke, at noget væsentligt skulle have været gjort anderledes, men vi tager altid erfaringer med videre til kommende lejre, hvor vi løbende justerer program og rammer ud fra deltagernes behov.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.