Om donationen
Red Barnet Ungdom arrangerer venskabsgrupper for børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der ofte står over for adskillige barrierer for at indgå i fællesskaber eller fritidsliv. Formålet er at tilbyde aktiviteter og skabe trygge fællesskaber samt introducere børnene og de unge til fritidslivet i deres lokalsamfund. Med donationen kan der oprettes ni venskabsgrupper i Region Sjælland over de kommende tre år. Grupperne skal medvirke til at forebygge social isolation og marginalisering samt styrke børnenes mentale sundhed og personlige udvikling.- Region
- Sjælland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Red Barnet Ungdom
- Støttet beløb
- 1.272.112 kr., år 2021
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
I forankring af grupperne har vi fokuseret på gode samarbejde med boligsociale medarbejdere eller andre kommunale fagpersoner. I nogle områder, hvor der ikke er en boligsocial helhedsplan, eller med høj udskiftning af medarbejdere i fx. kommunen, har dette være udfordrende. 5 af grupperne kører fortsat, og har kørt stabilt længe, mens andre er under opstart med nye børne- og frivilliggrupper. Tilbuddet er derfor fortsat berettiget og efterspurgt i Region Sjælland.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Der har været udskiftning i børne- og frivilliggruppen, hvorfor nogle grupper har været inaktive, mens vi har arbejdet på at åbne dem igen. Vi har indledt samarbejder med socialfaglige medarbejdere samt fokuseret på alternativ tiltrækning af frivillige. Souschef i Greve Nord projektet siger: "Familierne og børn/unge virker så glade for det, og vi oplever at indsatsen kører meget selvstændigt." Der har i gennemsnit været 12 børn tilknyttet hver af de grupper, der har været aktive gennem perioden.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Teengrupperne har været gavnlige for at målrette aktiviteterne en ældre målgruppe, hvor vi oplevede konkret efterspørgsel på aktiviteter. Vi kunne med fordel haft øget fokus på at støtte overgange til andre fællesskaber i lokalområdet, for at brobygge til fritidsaktiviteter. På baggrund af vores gode erfaringer, kunne vi ønske os muligheden for at hjælpe børn i andre udsatte livssituationer til samme oplevelse, og derved kunne imødekomme aktuelle lokale behov for aktiviteter.