Om donationen
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg ønsker at etablere et tværkulturelt fællesskab for 30 sårbare mødre med forskellig etnicitet, kultur og baggrund samt deres børn. Formålet er at styrke kvindernes fysiske og psykiske overskud og øge deres selvtillid, så de kan få et bedre liv i Danmark. Kvinderne har ofte en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og de har mange fysiske og psykiske helbredsproblemer. Det smitter ofte af på deres børn, som oplever, at deres mor ikke har overskud til at introducere dem til fritidstilbud eller andre sociale aktiviteter. Med donationen skal der arrangeres ugentlige møder i en social café for kvinder og børn med bl.a. fællesspisning og sociale aktiviteter. Der vil også blive tilbudt fysiske aktiviteter, så mødrene kan være aktive sammen om fx svømning, yoga eller zumba, mens børnene mødes omkring andre fællesaktiviteter, bl.a. i samarbejde med kommunens foreningsliv.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Frivilligcenter og Selvhjælpe Svendborg
- Støttet beløb
- 300.000 kr., år 2022
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Jeg synes at forankringen taler for sig selv, at vi er lykkedes med at få så mange børn og forældre i tale på år tre. Vi har samtidig skabt en tæt forbindelse til skoler og kommuner, således at et godt sikkerhedsnet er klar, hvis noget begynder at gå i den forkerte retning.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet er vokset over de 3 år, så vi i dag har 130 børn og 146 kvinder i et fællesskab, der både rækker ind i forhold til gruppen, men også rækker ud, således at kvinder og børn opsøger fællesskaber med høj diversitet i etnicitet.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Aktiviteterne er rigtige, men kan ikke stå alene. For gruppen kan man ønske sig udvikling i tre retninger. En indsats rt nødvendig i at fortælle forældre om det danske samfunds syn 1) på børn, uddannelse og demokrati. (Medborgerskab) 2) I familiegrupper at lade de forældre, der har været med i tre år inspirere de nyere medlemmer i gruppen. (Sidemandsoplæring) 3) have en ny indsats i forhold til at understøtte børn og unge til at træffe videregående uddannelsesvalg.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.