Om donationen
Center for Seksuelt Misbrugte i Region Syddanmark tilbyder voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen rådgivning og støtte for at reducere de fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene. Med donationen kan centret opkvalificere deres chatrådgivning med rekruttering og fastholdelse af frivillige, uddanne rådgiverne i den nyeste viden om digitale krænkelser samt skabe øget kendskab til rådgivningen blandt borgerne.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- CSM Syd Frivilligsektion
- Støttet beløb
- 185.000 kr., år 2024
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Chatrådgivningen, som blev etableret under coronanedlukningen, er i dag et fast og velfungerende tilbud i CSM Syd – Frivilligsektion. Tilbuddet er fortsat under udvikling, men kvaliteten er styrket gennem systematiske arbejdsgange. Projektmidler har bidraget væsentligt til kvalitetsudvikling og opkvalificering, særligt inden for digitale krænkelser. Den opbyggede viden er forankret i organisationen og danner grundlag for en bæredygtig videreførelse efter projektets afslutning.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
I 2022 modtog chatrådgivningen 141 henvendelser. Det blev som succeskriterium fastsat, at chatten 2024 skulle benyttes af minimum 150 brugere. I 2024 blev der gennemført 188 samtaler og i 2025 er der gennemført 234 chatsamtaler, hvilket viser en markant stigning i anvendelsen af tilbuddet. Resultatet dokumenterer, at chatrådgivningen fungerer som et effektivt og efterspurgt lavtærskeltilbud for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb og at succeskriteriet er væsentligt overopfyldt.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Projektet har haft en tydelig og målbar effekt. Rekruttering og fastholdelse af frivillige er lykkedes gennem systematisk oplæring og supervision, hvilket har sikret høj faglig kvalitet i chatrådgivningen. Den faglige styrkelse og metodeudvikling inden for digitale krænkelser har fremtidssikret tilbuddet også i Midt/Nord og Øst. Markedsføringsindsatsen på sociale medier har vist klar effekt, idet der ses en markant stigning i henvendelser i chatrådgivningen umiddelbart efter annoncering.
Delmål
Fællesskaber for alle
Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle