Søg støtte

Søg

Førstehjælpskursus


Donation

Forskningsprojekt

Hjælp til selvhjælp for mennesker, der har forsøgt selvmord

Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

Seniorforsker Annette Erlangsen, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København har modtaget en donation fra TrygFonden på 3.200.000 kr. til et projekt, der skal yde hjælp til selvhjælp til mennesker, som har forsøgt at begå selvmord. Hvert år begår 600 danskere selvmord. Yderligere 6.000 forsøger uden held, og blandt dem vil 15–30 pct. forsøge igen. Forebyggelse af selvmord er kompliceret, og de hidtidige forsøg med mandsopdækning af den selvmordstruede har ikke haft den ønskede effekt. Dette projekt skal videreudvikle og teste en allerede eksisterende norsk app til Iphone, der er baseret på de kriseplaner, som patienterne i dag får udleveret, når de bliver udskrevet efter et selvmordsforsøg. App’en skal hjælpe patienterne, når de bliver grebet af selvmordstanker, og indeholder bl.a. kontaktoplysninger på relevante familiemedlemmer, skadestue og personlige betragtninger, der kan udfordre de negative tanker. Videreudviklingen af app’en sker i tæt samarbejde med brugerne og en række eksperter, og derefter vil app’en blive testet i et lodtrækningsforsøg med 560 brugere, der rekrutteres fra de selvmordsforebyggende klinikker. Målet er at undersøge, om en forbedret kriseplan i smartphone-format er bedre til at reducere selvmordstanker end de eksisterende kriseplaner i papirformat. Viser projektet gode resultater, er der gode muligheder for, at app’en hurtigt, billigt og nemt kan udbredes i praksis.

Tildelt støtte

3.200.000 kr.

2016

Modtager

Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

Region

Landsdækkende